NOTITS / KULTUR / 9. SEP • 12:00

Stenfigurer og bornholmske toner

Stenfigurer og bornholmske toner
Fugl & Hav udstiller på Svanekegården fra fredag 11. september til og med søndag 18. oktober. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen

To gamle skolekammerater fra Skolen for Brugskunst årgang 1985 mødes igen - denne gang som udstillere. Det er kunstnerne Michael Petersen og Jørn Villumsen, der fra fredag 11. september til søndag 18. oktober udstiller stenfigurer og malerier inspireret af Bornholms kyst. Det sker på Svanekegården.

Jørn Villumsen har gennem 30 år været bladtegner på Politiken og har også tegnet for Bornholms Tidende. Nu har han kastet sig over stenhuggerkunsten. Michael Petersen har arbejdet som illustrator og grafisk designer, blandt andet i København Zoo, men har nu genfundet glæden ved maleriet. Det er første gang, de to udstiller sammen.

Lørdag 13. september kl. 15.30 fortsætter udstillingen Fugl & Hav med ”Spor af Bornholmsk”, hvor Joakim Tranberg og Johann Gustav fortolker bornholmske sange og viser med historier og musikalske indslag. Begge har rødder på Bornholm og en karriere inden for musical, teater, revy og musik.

Dermed bliver der både mulighed for at opleve Bornholm gennem sten, maleri, musik og fortælling hos Fugl & Hav.

Udstillingen er støttet af Kulturugen.








FÅ ABONNEMENT