– Når der ikke er ilt i havet, kan torskens æg ikke klække. Samtidig er der ingen dyr på bunden af havet, og så er der ingen mad til torskene, forklarer Stiig Markager.
Fiskerne har i høj grad selv bidraget til Østersøens tilstand, siger Stiig Markager.
– Det er det ene erhverv, landbruget, der har ødelagt det andet erhverv, fiskeriet, med udledning af næringsstoffer. Og så har fiskerne selv bidraget ved at overfiske tilbage i 1980'erne.
- Så de har både selv savet den gren, de sad på, og så har de fået den kappet af landbruget med en motorsav, siger han.