25-årig bilist overholdt ikke sin vigepligt – kørte lige ud foran en politibil

25-årig bilist overholdt ikke sin vigepligt – kørte lige ud foran en politibil
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 12. AUG 2020 • 08:57
Af:
tommy-kaas

12. AUG 2020 • 08:57
To bilister står til klip i kørekortet efter at være drønet lige ind i politiets søgelys.

Mandag formiddag var det en 53-årig mand, der blev målt til at køre mindst 111 kilometer i timen på Poulskervej, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen.

Tirsdag eftermiddag kunne en patrulje så ikke undgå at opdage en 25-årig mand, der kom ud fra Robbedalevej til Aakirkebyvej. Her overholdt han ikke sin ubetingede vigepligt – men uheldigvis for ham var det altså en patruljebil, han kørte lige ud foran. Politiet måtte bremse kraftigt op for at undgå at påkøre den 25-årige, oplyser ordensmagten i døgnrapporten onsdag.

Politiet har også været ude med fotovognen. Hverken på Nyker Hovedgade i Nyker eller på Almegårdsvej i Rønne var der nogen, der kørte for stærkt. Tirsdag eftermiddag kørte to i fartfælden på Søndre Landevej ved Nylars.