Bornholm får eget hus på Folkemødet

NOTITS | 16. MAJ 2024 • 11:22
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
16. MAJ 2024 • 11:22

Der er mindre end en måned til Folkemødet, og i år kan deltagerne igen lægge vejen fordi et sted, der behandler bornholmske problemstillinger. Sammen med en række lokale partnere etablerer regionskommunen nemlig Bornholmerhuset, hvor der skal foregå debatter og samtaler med relevans for Bornholm.

– Jeg er meget glad for at kunne annoncere Bornholmerhuset på årets folkemøde. Herfra kommer vi til at sætte spot på Bornholm og de muligheder og udfordringer, som er relevante for os, men også for mange andre kommuner. Jeg glæder mig allerede, og det er dejligt, at Bornholmerhuset bliver til i et stærkt partnerskab med mange lokale aktører, siger borgmester Jacob Trøst i en pressemeddelelse.

Med i Bornholmerhuset er blandt andet Center for Regional- og Turismeforskning, Business Center Bornholm og Tilflytterservice, Bornholms Hospital, Bornholms Energi & Forsyning, Bofa og Bornholms Folkebiblioteker. Det foregår i Kærnehuset på Kirkepladsen.