I dag er det kun mænd, der aftjener værnepligt, mens kvinder har værneret. Sidste år, hvor alle 4700 værnepligtige meldte sig frivilligt, var hver fjerde værnepligtige kvinde.
Selv om Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne fandt fodslag i modstanden mod kvindelig værnepligt, er de modstander af det af to forskellige årsager.
Liberal Alliance ønsker at ændre værnepligten til en værneret for både mænd og kvinder. Danmarksdemokraterne går derimod ind for værnepligt, men mener, at det ikke skal gælde kvinder.
– Heldigvis er der fundet en løsning på det. Og nu vil der være to forligskredse fremadrettet. Sådan må det være, siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, om den nye aftale.