Det lå i kortene, at Søren Brenøe skulle blive Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget, og sådan gik det også, da partiets bornholmske afdeling holdt generalforsamling og opstillingsmøde tirsdag aften.
Først på måneden trak Matilde Lissau sig som spidskandidat, og i sidste uge meldte 37-årige Søren Brenøe, at han var villig til at blive det – et tilbud generalforsamlingen tog imod.
– Jeg er taknemmelig for den opbakning, medlemmerne af Radikale Venstre Bornholm har vist mig, siger Søren Brenøe i en pressemeddelelse.