Det er Gudhjem Museum, der inviterer demensramte og deres pårørende på gratis besøg onsdag den 8. maj om formiddagen. Derudover inviteres alle til demensarrangement på Store Torv i Rønne lørdag den 11. maj, hvor DGI vil stå for glad og demensvenlig motion, og frivillige fra Ældre Sagen Bornholm vil uddele oplysningsmateriale og oplyse om det nationale demenssymbol.
Endelig vil der i løbet af Demensugen blive uddelt oplysningsmateriale om demens til en række aktører i kultur- og fritidslivet på Bornholm.
I årets løb bliver Demensugen fulgt op af en række arrangementer, blandt andet en skovtur i egen bil i Hasle i august.