Tirsdag var en glædens dag i det kommunale trafikselskab BAT. Der er sat strøm til de nye elbusser, som nu er ude at køre på ruterne, og det blev markeret på Rønne Havn.
– Det er glædeligt, at vi endelig kan tage busserne i brug, det har været en lang rejse. Fremtidens transport er emissionsfri. Nu har vi mulighed for at få erfaringer med dem og se, hvad de kan bidrage med til bustransporten på Bornholm, siger borgmester Jacob Trøst på kommunens hjemmeside.
Han fik æren af at klippe den snor, som i dagens anledning var sat i døren til den ene elbus.