BLÅ BOG: Kong Harald måtte flygte fra Norge som barn

UDLAND9. SEP 2026 • 05:30

Kong Harald oplevede som barn besættelsen af Norge. Som ung blev han militæruddannet og blev gift med Sonja.

Navn: Kong Harald V.

Født: 21. februar 1937.

Død: 28. august 2026.

Fødested: Asker sydvest for Oslo i Norge.

Forældre: Kronprins Olav (senere kong Olav V) og kronprinsesse Märtha.

Civilstand: Gift med Sonja Haraldsen 29. august 1968. Hun blev dermed kronprinsesse Sonja og senere dronning Sonja. Parret skjulte deres forhold i en årrække, inden de stod frem som kærester.

Børn: Prinsesse Märtha Louise (født 1971) og kronprins Haakon (født 1973).

Opvækst: Voksede op på Skaugum uden for Oslo. Flygtede efter Nazitysklands besættelse af Norge i 1940 til USA sammen med sin mor og sine to storesøstre. Vendte tilbage til Norge efter Anden Verdenskrig.

Uddannelse:

* 1943-1945: Skoleelev på The White Hall Country School i Connecticut i USA.

* 1945-1955: Gik på Smestad Skole i Oslo og fortsatte efterfølgende uddannelsen på Oslo Katedralskole, hvor han blev student i 1955.

* 1956-1959: Begyndte sin militære uddannelse på Befalingsskolen for kavaleriet på Trandum og fortsatte på Krigsskolen.

* 1960-1962: Studerede statskundskab, historie og økonomi ved University of Oxford.

Militære titler:

* Firestjernet general i hæren og luftforsvaret samt admiral i søværnet.

Kongelige titler:

* 1937-1957: Prins af Norge.

* 1957-1991: Kronprins af Norge.

* 1991-2026: Konge af Norge.

Kilder: Store Norske Leksikon, det norske kongehus, Danmarks Nationalleksikon.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT