Allinge-Sandvig Gymnastikforening - eller bare ASG - skal have ny formand.
Det har været kendt i noget tid, at den nuværende formand Jørgen Lund efter 10 år på posten stopper, når ASG har generalforsamling 25. februar næste år. Derfor efterspørger ASG nu en afløser i et opslag på foreningens Facebookside.
– Vi leder efter en person, der har lyst til at tage del i udviklingen af ASG og være med til at skabe gode rammer for vores mange medlemmer og vores stærke fællesskab, lyder det blandt andet i et opslaget.
Her opfordrer de også til at kontakte den afgående formand Jørgen Lund, hvis man vil høre mere om, hvad rollen indebærer.