Den sidste jul på Bornholm eller...

Snart er det kulturhistoriske årsskrift "Jul på Bornholm" på gaden, hvilket er 91. gang. Årets udgave kan gå hen at blive et samlerobjekt, for salget vil afgøre, om der bliver en 92. gang.

Julefryd, evige fryd – ja, snart er julen over os, og et sikkert tegn på det er, at Tidende udgiver det traditionsrige kulturhistoriske årsskrift "Jul på Bornholm".

Det kan meget vel betyde bissende bornholmere, som i et begejstret amokløb søger mod nærmeste forhandler for at opgradere deres samling med denne 91. udgave af årsskriftet.

Svaret på om det sker, ligger trygt forseglet i en uforudsigelig fremtid.

Oplysningen om udgivelsen kan, må vi erkende, selvfølgelig også medføre, at stort set ingen løfter så meget som et øjenbryn, men blot fordyber sig yderligere i nutidens zapperkultur, hvor opmærksomheden konstant springer videre mod nye krævende sysler med lige så megen tyngde som en fjer i en tornado.

Er det sidste tilfældet, kan den snarlige udgivelse blive den sidste, for så er der simpelthen ikke økonomi i projektet, slår chefredaktør Kristoffer Gravgaard fast.

– Vi har været nødt til at forhøje prisen for, at udgivelsen kan hænge sammen rent økonomisk, men til gengæld tilbyder vi en rabat til alle abonnenter, hvis de køber den på tidende.dk/jul eller kommer forbi bladhuset, siger han og fortsætter:

– Nu må vi se, hvordan det går med salget, men hvis det bliver ren tilsætning, og vi taber penge på at udgive "Jul på Bornholm", kan vi desværre ikke love, at der kommer en udgave nummer 92.

Og nu bliver det hele lidt indviklet, for ved tanken om, at årets udgave kan blive den sidste, kan det jo meget vel gå hen og blive et samlerobjekt, hvorfor salget stiger – og hvorfor det efterfølgende giver mening også at udgive årsskriftet til næste år, som igen kan være i fare for at blive det sidste, hvorfor det bliver et samlerobjekt, og salget stiger...

Og så fremdeles.

Inden det bliver for uoverskueligt, vender vi blikket mod 2023-udgaven og kan fra begrebet zapperkultur elegant tage springet til Sabberkultur, for en af artiklerne handler om præcis det, i form af den på Bornholm så kendte papirklipper Sabber med det borgerlige navn Jens Jakob Jensen, som levede 1938-2005.

Folk vi husker

Sabber og hans virke har redaktøren af "Jul på Bornholm", Ulla Bechsgaard, selv påtaget sig at skrive om – det er da også et af hans fornøjeligt ciselerede papirklip, der pryder forsiden – og således er vi godt i gang med at løfte sløret for de mange herlige, inspirerende og spændende fortællinger med dyb lokal relevans, som årsskriftet byder på.

Vi kan give ordet til redaktøren, som i en pressemeddelelse blandt andet fortæller, at årsskriftet traditionen tro bringer en liste over "Folk vi husker" (og som er gået bort siden sidst) samt en liste over fag- og skønlitteratur, der er relateret til Bornholm.

Hun fortsætter:

Igen har det været muligt at formå en række engagerede og indsigtsfulde skribenter til at levere manuskripter, som aldrig før har været offentliggjort, til årsskriftet "Jul på Bornholm", som giver nye indsigter i Bornholms kulturhistorie.

Flere af artiklerne fortæller om dramatiske begivenheder på Bornholm. I dag bliver der gjort en aktiv indsats for at tiltrække filmprojekter til Bornholm. Det er ikke nyt. Sådan var det også i stumfilmens guldalder. Bente Jensen har skrevet "Drabelige kampscener og romantiske stævnemøder – stjernestøv i stumfilmens guldalder".

Mogens Lau beretter om en ungarsk fotograf, der boede på Bornholm en halv snes år. En selvstændig, progressiv kvinde, der fra starten havde alle odds imod sig. Hun var ung, jøde, kommunist, fattig og arbejdsløs i et samfund ramt af depression. Hun forelskede sig hovedløst i en mand, der ikke gengældte hendes kærlighed, men betragtede hende som "Eine blinde Leidenschaft", altså "en blind lidenskab".

Bent Boesen skriver om Sven Sjöström, der udvandrede fra kummerlige forhold i Skåne, blev ansat ved Splitsgaard trinbræt i Klemensker og i mange år var en loyal medarbejder ved Rønne-Allinge-jernbanen.

En anderledes drabelig fortælling er den om boghandlen i Rønne, der har ligger på en række forskellige matrikler, en af flytningerne skyldtes bombardementet i 1945. Mogens Dam, der er 2. generation i William Dams Boghandel, kigger tilbage, ikke kun på sin egen families boghandlertid, men også på forgængernes. Den første boghandel startede i 1857.

Kvinderne!

For første gang offentliggøres en række unikke portrætter af ukendte bornholmske kvinder med deres uundværlige hatte i 1920'erne. Det er Peter Aakjær, der har været i sin families gemmer for at kunne skrive artiklen om sin farmors hatteforretning. Han har kigget i regnskaberne og fortæller om udfordringerne for en selvstændig forretningskvinde, der også havde en flok børn at tage sig af.

Birgitte Borgen Müller Marcussen har ageret ren detektiv, da hun ville registrere alle de messehageler, som tekstilkunstneren Karen Dam (1952-2016) har vævet. Artiklen beskriver, hvordan Karen Dam hentede inspiration i det konkrete kirkerum og hos menighedsrådet for at skabe netop den messehagel, der passede til den bestemte kirke.

Guldgubber er en slags stempelpenge og offergave. Amatørarkæolog Klaus Thorsen beretter om den fantastiske boplads Agerbygbygård tæt ved Østerlars Rundkirke. Gubberne herfra er de virkelige "rockstjerner", mener han.

Rønne Theater fylder 200 år i 2023. Amanda Stevne Pihl og Svend Kramp har lagt et særligt snit på den historie: økonomien. De fortæller, at teateret i perioder måtte leje teaterkælderen ud til opbevaring af sildetønder, røget kød og petroleum med det til følge, at der stank i hele huset.

Historien om kystkanoner på Bornholm starter som forsvar mod pirater tilbage i 1428. Til Kurt Markers artikel om skanser og kanonbatterier på kyststrækningen Blykobbe Å-Sorthat Odde-Levka knytter sig en ekstra fortælling om en 18 punds kanon, som oprindeligt har stået i Reedetz' Batteri, Kastels batteriet i Kanondalen, Rønne.

I 2011 blev den på initiativ af Sorthat-Muleby Borgerforening renoveret og opstillet ved Sorthat Odde Batteri. Nu er kanonen imidlertid på værksted igen.

Dette års Jul på Bornholm præsenterer endvidere et essay skrevet af Peter Tiemroth. Han er ikke begejstret for den nye tendens inden for skønlitteratur: exofiktion – altså, det fænomen hvor forfatteren i stedet for at tage udgangspunkt i sit eget liv og egne erfaringer vender blikket ud og digter videre på andres liv og biografi. Med udgangspunkt i Hanne Vibeke Holsts succesroman "Kriger uden maske", der blandt andet udspiller sig på Bornholm, giver han sin mening til kende i artiklen "Gudhjem-surrealisterne fik surrealistisk succes".

Diverse skribenter: "Jul på Bornholm 2023 – Kulturhistorisk årsskrift" (Bornholms Tidendes Forlag, 84 illustrerede sider – udkommer 8. november).